BBR 1.8.1 er på trapperne

I starten af oktober får det nye grønne BBR sin første store opdatering, som blandt andet indeholder flere betydelige forbedringer for brugerne.

Siden idriftsættelsen af BBR 1.8 den 6. juni, er der blevet arbejdet målrettet med at optimere løsningen. Ud over arbejdet med at optimere og rette til, har parterne omkring BBR også arbejdet med videreudvikling af løsningen. BBR idriftsættes derfor i version 1.8.1 i starten af oktober 2017.

I praksis betyder det, at kommunerne kan se frem til flere nye og smarte funktioner. Både funktioner som det i længere tid har været planlagt skulle med samt nye ændringsønsker fra kommunerne.

Brugerne af BBR kan derfor se frem til en række nye funktioner, som skal bidrage til en mere brugervenlig løsning.

Af nye funktioner kan nævnes:

  • Responsivt design – løsningen fungerer bedre på bl.a. smartphone og tablet
  • Optimerede søgemuligheder
  • Meddelelses-service med relevant nyt om BBR
  • Styring af brugernes ændringsønsker
  • Tekniske anlæg kan oprettes som BPFG i bygning

Vil du læse mere om opdateringerne, kan du finde en længere liste over de forbedringer som brugerne kan se frem til, på den anden side af opdateringen. Klik her for at se listen.